Svaret er nej, Magnus.

En af mine store nevøer har altid haft det lidt svært med engelsk. Her til aften brugte jeg lidt tid med ham over lektierne. Han kæmpede med at læse et ord højt.
“Important”, hjalp jeg.
Han stirrede blankt på mig.
Jeg lagde armen på hans skulder og lænede mig ind mod ham “You… are very IMPORTANT to me” forsøgte jeg, mens jeg kiggede ham dybt i øjnene.
Han blinkede et par gange, så forvirret ud og lænede sig derefter forfærdet tilbage mens han råbte: “AD! Betyder det Tiltrukket?!”

Selvtilliden fejler i det mindste ikke noget. Lille røvhul.

Dagens Phyllis

Da jeg forsigtigt kantede mig hen til Phyllis‘ disk i lobbyen og med fingeren forsigtigt placeret på overlæben hviskede: “I don’t mean to bother you or anything, but … I thought you might want to know, that there’s a homeless man masturbating, in front of the building”  reddede hun hele min dag, uge og måned, ved at rejse sig så voldsomt op, at stolen skød ud som en raket bag hende, knipse de karnevalsudsmykkede fingre foran ansigtet og råbe: “AWhhhH HEEEE-EEEEEELLL NO!”, inden hun med hastige skridt på klodsede sko tordnede ud af lobbyen med parykken stift vippende over hende.

Så mangler vi bare nogle fulde folk

I San Francisco kan der nogle gange gå flere uger, hvor jeg ikke ser et eneste barn.
På 3 dages smuttur i Danmark i weekenden, fik jeg lidt San Francisco-hjemve efter en kort samtale med Benjamin på 8 år, der komplimenterede sin mor således: “Min mor synes hun er for tyk, men hun er altså helt perfekt!”.
Han understregede sin pointe ved at pege på min søster og proklamere “Du er for tynd” og til sidst vendte han sin opmærksomhed mod mig og sagde eftertænksomt: “Og du… du er altså bare alt for mandeagtig!”

#AllClassyLike

“Will you wear a turtleneck sweater this time?” spørger min tandlæges receptionist, da hun ringer for at bekræfte min tid i formiddag. Man kan jo kun gisne om, at hun refererer til det charmerende faktum, at hele min ene babs gled ud af min top under sidste besøg i stolen og traumatiserede hele klinikken.

 

George is getting upset

Alle der bare ved det mindste om vores forhold (eller bare har hørt mit kælenavn til ham gennem de sidste 13 år) ved, at Gayboy / Moneybags fra naturens side er udstyret med en nærmest angelisk tålmodighed.

Interessen var derfor også ekstra stor, da han en morgen efter lidt tøven og et dybt suk sagde: “Altså… Nu er jeg jo ikke typen der brokker mig…”
“Men… altså,  hvad helvede foregår der med den halvfjerdser-busk du har anlagt dig?” 

….

Svaret, Moneybags… hedder dovenskab, okay!?

Vi er faktisk nogen, der har rigeligt at se til og bruger hele dagen, mens du er på arbejde, på at tage middagslure, se Netflix og spille Candy Crush og altså ikke har overskud til at stå foroverbøjede og hakke i bundafroen i tide og utide, mmkay!?

Om aftenen, da han var optaget af et telefonmøde, forbarmede jeg mig alligevel over ham og smuttede på badeværelset med ladyshaveren og gik møjsommeligt i gang.  Lidt senere, med vandperlerne glinsende på huden bankede jeg forsigtigt på, til hans hjemme-kontor og listede døren op.  Han kiggede forventningsfuldt op, strakte nakken over imod mig, mens han tog hånden op foran mikrofonen.

Jeg lod stolt håndklædet glide af min nøgne krop og med store, roterende armbevægelser præsenterede jeg mit værk og råbte:

“I call it…. The George Costanza!” 

 

maxresdefault

Vildt og ukontrolérbart krøllet hele vejen rundt i kanten og plet-skaldet på midten.

tumblr_m8r9dwAdRn1rdkz5vo1_1280

Kort sagt: Det værste, af alle verdener.

Så kan han lære at holde sine meninger for sig selv i fremtiden.

Nu skal jeg lære at stave til ‘Restraining Order’

Af alle de Godmorgen-floskler, man kan fyre af til bygningens ‘door-man’ faldt mit valg i dag åbenbart på det über-creepy og alt, alt for begejstrede: “Phyllis! I knew you were working today, ‘cause I recognized your scent in the elevator!”

For at sprinkle lidt yderligere ubehag over situationen, valgte jeg af frygt for, at hun troede jeg mente hun lugtede dårligt, at afslutte med et selvtilfredst: “Mmmmmmm!!”  #Kæmpeidiot