mush.dk

I fredags mødtes Kylling og jeg til en kop kaffe – eller tre – og interessant samtale om, hvor mange gæsteskuespillere fra House M.D vi kunne nævne. Vi nåede frem til at både Felicity, 24 timer, Prison Break, Lost, Carnivale, Dharma og Greg, Popular, Nip/tuck, Boston Legal, Heroes, Twin Peaks, Desperate Housewives, Once and again og Sex and the city har haft deres stjerner i Houses sygeseng gennem 3 sæsoner.

Da gæstestjernerne herefter begyndte at ebbe ud, tog vi med åbne arme imod Eva, der i forhold til samtaleemnerne dog kom en time for sent og skyndte sig at proklamere, at hun lige havde brugt to døgn på at se to sæsoner af føromtalte serie.

Vi satte kursen mod Cinemateket i Evas bil og inhalerede white russians bag DJ pulten og grinte af klammerter på dansegulvet. Efter 4 drinks, og en sang specielt dedikeret til mig, fik mine små, korte ben taget mod til sig og jeg begyndte så småt at danse bag min drink. Al falsk selvtillid, bragt på bane af Kahlua og vodka, blev dog hurtigt skudt ned, da en fyr fra dansegulvet kiggede på mig, smilede og rystede på hovedet, mens han gav mig elevatorblikket.

Nedslået parkerede jeg mig igen solidt bag DJ Pulten og skulede ud på den dansende forsamling, hvor en ny sport udfoldede sig. I korte træk gik den ud på, hvem der kunne danse tættest på Eva og røre ved hende. En fyr, der til forveksling lignede hovedpersonen i Napoleon Dynamite lavede endda en “uha-jeg-skal-strække-mig-og-mens-mine-arme-alligevel-er-her-kan -jeg-jo-ligeså-godt-lægge-armen-om-dig-skønjomfru”. Evas tolerencetærskel smuldrede, med samme hastighed som min selvtillid.

Vi forlod Cinemateket og Kylling i gode hænder. I min alkoholomtågede tilstand behærskede jeg mig dog i mit ønske om at lægge armen om Eva på vej ud, og prutte tunge af ungersvendene på dansegulvet.

SpamFighter holdt fest på Park og jeg lokkede Eva med løfter om, at der altid er Danseoff’s i Gayboys umiddelbare nærhed. I midnatssneen blev vi dog afvist i døren, af skudsikre dørmænd, der bedyrede at der var for mange mennesker. Min selvtillid nærmede sig med hastige skridt det absolutte nulpunkt. Når man ikke kan komme ind på Park, er næste stop altså en tilværelse tilbragt med chipskrummer ned af maven, mens man febrilsk forsøger at ringe ind til TvDanmarks Garito og få tilskud til bistandshjælpen.

Alle tanker om grønne look light 100 og Royal morgenpilsner, blev dog fejet af banen, da vi fra uventet kant, fik stukket vip-billetter i hånden og blev lukket ind. Denne gang måtte pruttetungen dog frem.

Vi var gået glip af Keld og Hilda på scenen. Jokeren var også lige fucket af. Men vi nåede at høre Natasja og gemte os i baren, med en gratisdrinks i hver hånd, mens scenen blev indtaget af Thomas Helmig Jam Jam. Her begynder min hukommelse at svigte mig og horrible småglimt tager over i stedet. Jeg husker, at love Eva noget om at jeg nok skal danse med hende, hvis der kommer Nik og Jay. Jeg husker drinks. Mange drinks. Jeg husker at vi spiser franske hotdogs og at en mand, skubber mig voldsomt til side, for at komme hen til Eva og grine bøvet af måden hun spiser den på. Jeg husker at en meget tyk mand, kredser om os, for at tage billeder af Eva med sin mobiltelefon. Jeg husker lyden af Nik og Jay. Åh, lyden af Nik og Jay. Jeg husker, at lave tilløb og udføre glidende knæindgang til dansegulvet Strickly-Ballroom-style. Jeg husker den skarpe smerte i mit knæ, da jeg dermed forvandlede det til en stor blålilla masse, på størrelse med en melon. Jeg husker at gøre det to gange mere. Jeg husker danceoffs. Jeg husker at ryste alle løsdele på min krop i voldelige spasmer. Jeg husker at ligge på jorden og lege Kenickie fra Grease. Jeg husker at drikke af en af tvillingernes sko. Jeg husker at bære rundt på den anden. Jeg husker dansegulvs-sneboldskamp. Jeg husker at registrere at Gayboy og hans dansemoves har indtaget scenen. Jeg husker bemærkningen: “og du undrer dig over, at jeg kalder ham Gayboy” falde, under et yderst intimt danseøjeblik mellem Gayboy, Thomas og Ricco. Jeg husker, at jeg helt uhæmmet fyldte alle mine lommer med SpamFighter-merchandise.

Jeg husker, at vi igen sidder i Evas bil. Jeg husker at skamme mig over, at Eva er pinligt ædru og har overværet alle førnævnte ting. Jeg husker at dukke op på Apparatet, for at hooke op med Kylling og co. igen. Jeg husker, at blive afvist, fordi stedet lukkede kl. 05.00. Jeg husker at dejse om på min sofa. Jeg husker mit tidligere løfte til mig selv om, at jeg aldrig skal drikke igen og jeg husker pludselig at faren fra American Dreams også har haft et gæstespot på House M.D.

Tømmermændene begyndte så småt at aftage i går aftes, men muskelsmerterne, knæskaden og skammen døjer jeg fortsat med. Alt i alt.: Intet nyt under midnatssolen.