mush.dk

Archive for January de 2009

Sex and the shut the fuck up

Posted by: Lone Sanco in: ● January 28, 2009

Da jeg uploadede forrige tegning, ønskede jeg at dele en observation omkring tilblivelsen af den, men endte med at slette teksten og bare uploade den – muligvis af frygt for, at mine arbejdsgivere en dag skulle finde på at kigge med.
I dag modtog jeg et par kommentarer til tegningen på Tegnebordet.dk, hvor jeg også havde uploadet den og kom til at grine højt, af min egen beskrivelse af tegningen derinde, der står i voldsom kontrast til min spage beskrivelse af tegningen her på bloggen:

“Månen og andet lort jeg ikke fatter
Klummeillustration til BT.
Jeg kan faktisk ikke opsummere, hvad den handler om, da jeg nogle gange ikke får klummen at arbejde ud fra – bare en beskrivelse af, hvad de ønsker lavet. Dette var en af de gange – så jeg aner ikke, hvad fanden der foregår, udover at den rødhårede lige er blevet porket”

Da jeg sendte tegningen til godkendelse hos journalisten, var hendes ben mere blottet end nu, og kun én arm var synlig.
På grund af lidt dårlig planlægning fra både min og journalistens side blev vi ved med at forbigå hinanden på både e-mail og telefon og jeg skulle til et møde ude i byen og endte med at sende tegningen til opsætterne uden at have fået den 100 procent godkendt, og skrev en mail til journalisten om hvad jeg havde gjort, og hvorfor.
Da jeg vendte tilbage til min mail sent om aftenen, lå der ikke bare én men flere helt desperate mails fra journalisten, der gerne ville have lavet en rettelse mere, udover at dække benet mere til, hvilket jeg allerede havde gjort.
Hun ville have, at den anden arm eller hånd var synlig. Hun ville have den rettet. Det var vigtigt. Liv eller død. Hun ville have det rettet i sådan en grad, at hun havde cc’et hendes chef.
Den anden arm skulle være synlig, så der ikke var nogen tvivl om, at figuren på tegningen, der ifølge beskrivelsen jeg havde modtaget “lige havde fået sex”, ikke var igang med at onanere.

Mine damer og herrer. Jeg er ligeså overraskede som I – men det er hér kvindekønnet og -kampen er nået til;
Sex and the City generationen, med deres liberale syn på sex, med deres evindelige samtaler om sex, tanker om sex, blogs om sex, artikler, klummer, film, serier og romaner om sex… er ved at skide ned af det nybarberede ben og direkte ned i Manolo’en over at nogen måske kunne tro, at de lejlighedsvist kunne finde på at stikke den femfingrede ridder i egen makron.

Så ved vi da hvor vi står. I skrækdiaré til anklerne.

Et par fingre blev tilføjet og opsætterne blev sendt på overarbejde i 11. time – og personligt vil jeg aldrig kunne kigge på den tegning, uden jeg i mit evigt trodsige sind vil forestille mig hvordan de ekstra fingre er bare lidt… klistrede.

… og smile sageligt mod månen.

Månen – Klummeillustration til BT

Posted by: Lone Sanco in: ● January 25, 2009

Klummeillustration til Katja’s klumme i BT.
klummetegning til BT

Babydiktatoren – Klummeillustration til BT

Posted by: Lone Sanco in: ● January 25, 2009

Illustration til Karins klumme “Stakkels Mænd” i BT.
Ved aflevering vaklede jeg lidt mellem en farvet versus sort/hvid version, og endte med at sende den farveløse, hvortil jeg fortrød og forsøgte at snige farverne med ind, under tryk-deadlinen, men nåede det ikke.

Den farvede version hér – den anden kan ses på BT.
tegning til bt

Nyt legetøj

Posted by: Lone Sanco in: ● January 5, 2009

I Oktober genbesøgte, min kæreste Gayboy og jeg New York, hvor vi denne gang slog os ned i en lejet lejlighed i det old school bøsseområde, Chelsea og brugte 10 dage på at udtræde vores gummisko, se præsidentkandidat-debatter på bøssebarer, bruge penge, slappe af og genåbne vore hjerter til den beskidte storby.

Som altid, måtte der en ekstra kuffert i brug, da der efter små to uger skulle pakkes til hjemrejsen.
For en gangs skyld, havde vi begge holdt os fra de nu 3 store Applestores på Manhattan, men i et svagt øjeblik lod jeg mig friste af et godt tilbud på et af de over 200.000 produkter, der er på lager hos de ortodokse jøder, med slangekrøller og lommeure hos B&H Photo på 9. Avenue.

I endnu et svagt øjeblik, valgte jeg at fortolde den, da vi landede i Kastrup.
Gayboy havde læst, at det kostede 10% af købsprisen, plus moms og mente i al sin visdom, at jeg, da jo havde købt den til virksomheden, kunne trække momsen fra og dermed slap med at betale omkring 1000 kr., for at få den lovligt ind i landet.
Tolderne kiggede på mig, med et blik jeg efterhånden har vænnet mig til – som om jeg var komplet idiot.

Vi tilbragte 2 timer i tolden.
Vi gik, med en regning på næsten 6.000 kr.
… Og en virksomhed, der nu er importregistreret.

Til gengæld havde jeg dette vidunder med mig – der næsten var både besværet og pengene værd:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=CzZKTFwIXoE&hl=en&fs=1]

Tags:

Ung indeni – Illustration til BT

Posted by: Lone Sanco in: ● January 5, 2009

Illustration til Karins klumme i BT, om ikke at være helt ung mere.
Tegning til BT


 

You need to log in to vote

The blog owner requires users to be logged in to be able to vote for this post.

Alternatively, if you do not have an account yet you can create one here.

Powered by Vote It Up

Lone Sanco

28 29 30 årig (tiden går!) idiot fra København.
Jeg er den lykkelige indehaver, af min egen virksomhed, Offwhite ApS der til alt held har valgt at ansætte mig. Desuden er jeg medindehaver af webshoppen Lisen.dk, som jeg laver design & lort til :-)

Jeg bloggede i svingende kvalitet og kvantitet fra 2001-2006 på først Mush.dk, som jeg senere mistede (blot for at generobre i 2009) og senere på Iskywhy. Jeg har tidligere linket til Iskywhy, der indeholdt hele arkivet, men sitet er i dag gået til de evige jagtmarker og jeg er derfor i fuld sving med at lægge alle indlæggene herover - så tjek arkivet, hvis du er til den slags oldfund :-)

Nogle af mine private tegninger

Blandet arbejde