På vej hjem fra kiosken i silende regn på Nørrebrogade, fangede en bevægelse, inde i en smal port mit blik. Jeg drejede hovedet og missede med øjnene. Havde efterladt mine briller derhjemme og er i mørket, blind som en muldvarp. En mandenumse stak ud imod mig og forsvandt ind i porten igen. Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg stoppede. Missede vantro med øjnene i mørket igen. Hvide baller blev større og mindre i mit synsfelt. Ud. Ind. Ud. Ind.
Regnen trommede på fortorvet, mens ellers var der helt stille. Jeg kiggede mig om, på det natteøde Nørrebro. Gik et par skridt videre. Stoppede igen. Kiggede tilbage.
Ud. Ind. Ud. Ind.
“Stikker han den ind af en brevsprække?”, spurgte jeg helt alvorligt mig selv, mens jeg smilede. Der var ingen partner at få øje på i mørket. Ingen arme omkring ham. Overvældet af nysgerrighed, tog jeg mig sammen, til igen at gå tættere på, mens jeg missede med øjnene og forsøgte at overvinde både regnen, mørket og stilheden.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Jeg fik øje på en bevægelse bag ham, og rykkede endnu tættere på. Det var helt sikkert en pige. Jeg smilede – lettere skuffet over, at være gået glip af at se en mand dyrke sex med en brevsprække – og begyndte igen at tage de første skridt hjemad.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Hvorfor er de helt stille? Hvorfor har hun ikke armene om ham? Jeg stoppede.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Jeg havde kun set hendes hår. Hvad nu, hvis han havde hånden, henover munden på hende? Hvad nu, hvis han truede hende med en kniv? Jeg vendte mig igen om.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Jeg overvandt mig selv, til endnu engang at rykke lidt tættere på. Jeg strakte nakken og håbede de ekstra centimeter, ville gøre underværker for mit jammerlige nattesyn.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Store brøds bagside blokererede totalt for mit udsyn til den eventuelt ufrivillige partner, selvom jeg nu var så tæt på, at hans baller ville hamre ind i mig, hvis han pludselig besluttede sig for, at tage ekstra tilløb til et stød.
Ud. Ind. Ud. Ind.

Jeg tog et par dybe indåndinger. Ind. Ud. Ind. Ud og mandede mig op.

Ved du hvad, der ødelægger en hyggelig aften med ung lidenskab og udendørsorgasmer?
At en gennemblødt, nærsynet og lavstammet idiot, midt-coitus stikker hovedet henover skulderen på fyren, peger på pigebarnet med en halv liter Tuborg Squash og bræger: “HEY! ER DU OKAY?”

Hun stammede “Ja… Øh… Ja” og fyren vendte sig smilende om og forsikrede mig at alting var i orden, mens pigen nikkede. Min skam nåede nye højder. Jeg bakkede væk i regnen, mens jeg forsøgte at virke ung og hip, som om jeg også dyrker stående sex i gadedørsporte hele tiden og lod pladen hakke: “Cool. Cool. Det’ Cool. Cool. Cool nok. Cool… Cool… Ja.. Okay… Cool… Cool. Cool”. Gudhjælpemig om jeg ikke også forsøgte mig med et håndtegn.

Jeg var kommet baglæns, helt rundt om hjørnet mens jeg gentog mit mantra, før jeg – fuld af had til mig selv – fik vendt mig om og med nakken bøjet i skam, trak mig selv hjem igennem regnen.

Håndtegn.
Et fucking håndtegn, Lone.