Jeg har nu i 3 år haft både min ubetydelige, personlige formue og min virksomheds, kun-en-lille-smule-mindre-ubetydelige formue gemt bag de lysrøde facader i hippie-banken Merkur.
I de 3 år, har jeg tygget mig igennem 3, ligeledes lyserøde Dankort og har for nyligt modtaget det nyeste i rækken, da det forrige led “jeg-ligger-i-en-bukselomme-nederst-i-vasketøjskurven”-døden og først blev lokaliseret, efter jeg havde fået det spærret.
Da jeg første gang fik udskiftet Dankortet og dermed pinkoden, tænkte jeg at det var et utroligt sammenfald, men nu hvor jeg har fået udleveret min tredje pin-kode fra banken, er det overordentligt tydeligt, at vi i hippiebanken ikke bare deler tandbørste, men også pinkoder.

Alle 3 koder har haft de samme 3 cifre i starten og kun det sidste ciffer ændrer sig.

Fair nok, at vi skal redde nogle hvaler, købe noget regnskov og flette hinandens hår og et reb af hamp, men kunne vi måske sprænge budgettet og installere et sikkerhedssystem, der ikke giver en dankort-tyv 10% chance for at gætte koden rigtigt i første forsøg?

Så lover jeg til gengæld at købe flere biodynamiske grøntsager og eventuelt økologisk mælk.