Lone Sanco ● August 24, 2009
Hvad giver man Verdens Bedste Kæreste i fødselsdagsgave?
Det spørgsmål forestiller jeg mig, at Gayboy har stillet sig selv igen og igen, i starten af året da min fødseldag nærmede sig, hvorefter han tilsyneladende besluttede sig for, at det nærliggende svar “ingenting”, passede ham perfekt.
Han beskylder mig – med rette – nærmest dagligt, for at være kontrær, så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at da hans fødseldag rullede forbi for et par dage siden, faldt mit valg på en stor, personlig passiv-aggressiv gestus af en gave.
En fixed gear cykel, jeg med kærlighed og en pengepung med diarrésymptomer, havde fået bygget specielt til ham:

Og som kronen på værket, har han fået lov til at opbevare den i vores 37 m2 store herskabslejlighed.
Jeg er overbevist om, at den kosmiske bogholder har noteret sig, at jeg har overordentligt stort overskud på karmakontoen.
Så nu venter jeg bare på det fjernsyn.
*Sadlen vist på billedet, er ikke sadlen jeg valgte, men Recykel, der i øvrigt var fantastisk søde, hjælpsomme, hurtige, flexible og professionelle har ikke et billede af den saddel jeg har valgt, på deres website.
De viser heller ikke de dæk uden reflekskant, jeg i Gayboys stilrene navn fik smidt på, så hans cykel har heller ikke den hvide kant på dækkene som vist på billedet.
1 | Katrine
28 de August de 2009 til ● 07:57
Han burde være dybt taknemmelig for sådan et 80′er farvet lyn.
En anden gang kan der være ideer at hente her: http://www.etsy.com/shop.php?user_id=5084354 – hæklede tissemænd, vaginaer og babbedutter. Det er dælme håndarbejde!
2 | Lone Sanco
4 de September de 2009 til ● 01:42
Hej Katrine.
Uuuh! Jeg havde faktisk set dem før – men jeg tør slet ikke bevæge mig ind på Etsy, af frygt for at komme til at båle hele familieformuen af ;-)
The blog owner requires users to be logged in to be able to vote for this post.
Alternatively, if you do not have an account yet you can create one here.
Powered by Vote It Up
Sidste kommentarer