Jeg skulle have vidst, det var en fælde fra starten.
Eftersom Gayboy ikke drikker kaffe og jeg vil gøre stort set hvad som helst for en veludført Caffe Latte, burde alle alarmklokker have bimlet, da han indsmigerende spurgte om vi ikke skulle gå ud og få en kop kaffe.
Men der var opskummet sødmælk med sukker og en minimal mængde kaffe involveret, så jeg var døv for advarsler og blind for faresignaler og fulgte småtyk med i lykkelig trance.

Da vi ankom til Bankeråts trygge rammer, med udstoppede dyr på væggene, lamper udformet af gamle dukkehoveder over os og jeg var blevet udstyret med en kop lunken lykke, hev han pludselig en rød notesblok op af tasken og slog den op på en side, der var opdelt i tabeller. “Jeg synes”, startede han.
Alarmklokkerne, der burde have ringet fra starten, startede nu alle sammen samtidigt og jeg mundaflæste de næste ord ud af munden på ham – “at vi skal lave en plan, for nogle ting vi burde få ordnet” blævrede hans lydløse læber igennem de sønderrivende sirener i mit indre.
Koldsveden spontanpiblede frem på min overlæbe, mens jeg febrilsk ledte efter en form for nødudgang til etablissementet.
“Nejnej, det er okay. Operationen har også et Kodenavn!” skyndte han sig at indføre , mens han betryggende lagde en hånd på min og med den anden, vendte notesbogen i mod mig.

Øverst på siden, stod der med store bogstaver:
“Operation GTFU”

Han kender mig for godt.
Jeg kunne mærke hvordan jeg allerede interesserede mig dybt for projektet. Min indre quiz- og puslespilsnørd ramte Turboknappen og fuld af akronym-ekstase begyndte jeg at gætte:
“Gamle Ting Får Undtagelse?”
“Glad Tilværelse Foruden Unger?”
“Glædeligt Tak For Uglelysestager?”

Alle håb og drømme, brast da han proklamerede at operationens retsmæssige navn var: “Grow The Fuck Up!”

Listen blev gennemgået, mens jeg sank dybere ned i depression over mit tilsyneladende nært fortstående Peter-Pan-selvmord.
At sælge vores to, tomme andelslejligheder toppede listen, der tog næsten en halv time at læse op.
Der blev diskuteret både større og mindre punkter på listen. De mest overkommelige som “skifte elpære i køkkenet” kom først og jeg var lige ved at være fan af projektet, indtil ord som “Forsikring”, “Tandlæge”, “Advokat”, “Ejendomsmægler” og “Overdragelsesaftale” pludselig dukkede op i repetoiret.
Min desperation blev total, da ordet “bilen” blev efterfulgt af det mest beskidte ord i det danske sprog: “Sælges”.
Jeg har ikke kørekort og vi bruger den sådan set aldrig. Men det er en varevogn og det har været mit overlevelsesværktøj til at bo sammen med et ordensmenneske på 37m2. Hvis man åbner bagsmækken, triller der rundt regnet 27 par sko og dametasker ud, sammen med alle mine vinterfrakker, en fodbold og 4 pirate bay t-shirts.

Intet kunne redde mig ud af depressionen nu. Jeg kiggede nedslået ned i min tomme lattekop og opgav alt håb om fremtiden, da Gayboy med ét ord hev mig op igen.

“Rengøringsdame”

En solstråle dansede ind af de beskidte vinduer i Bankeråts inderste og engle dansede i lyset, mens de plimrede godmodig harpemusik der fyldte rummet med håb for fremtiden.

Vi forlod Bankeråt hånd i hånd og med øjnene på bolden, mens Gayboy tilføjede ting til listen.

“Købe et strygejern” afsluttede han den, da vi nåede hoveddøren.

Næste formiddag viste jeg min store velvilje overfor operationen, ved at gå ud og investere i en perleplade og 6000 plastikperler.

Jeg er bare så meget klar til et liv med et strygejern i mit hjem,