Jeg blev venligt, men bestemt bedt om, at muge ud i det colaflaske-lager jeg til daglig kalder mit kontor, da vi ventede gæster. Jeg blev også sat til at rydde op i Cola Light flaske-halvdelen af kontoret der tilhører Chris, der var draget på efterårsferie til Jylland.

Og lige dér. Midt på hans skrivebord. Under et bjerg af post lå min elskede fingerring og gloede åndssvagt.

Jeg har i smug mistænkt Gayboy for at have placeret den der, for at give oprydning en spændende treasurehunt-edge, der vil gøre mig mere interesseret i lignende projekter i fremtiden og jeg skal da også ærligt indrømme, at det pludselig blev det hele værd.

Finder jeg mon en Nintendo Wii, næste gang jeg indvilliger i, at gå i gården med skraldespanden?

Here’s hoping.