mush.dk

Det er sørgeligt, at sidde klokken halv fire om morgenen og opdage at éns 7 år gamle forhold tilsyneladende ikke er så stærkt, som man havde gået rundt og troet.
Det er med tungt sind, at jeg kan konstatere, at min kæreste ikke længere stoler på mig.

I hvert fald har jeg netop opdaget, at han har ændret sit password til hans Facebook-account.
Lige, som jeg var ved at logge ind som ham for at registrerere hans Facebook username som www.facebook.com/douchebag eller www.facebook.com/gayboy, som jeg til min store glæde netop havde konstateret var ledige.

Nu er der en anden heldig pige, der kan få lov at registrere dem til sin kæreste, når nu min overhovedet ikke stoler på mig længere.

Hvorfor mon?

I fredags mødtes Kylling og jeg til en kop kaffe – eller tre – og interessant samtale om, hvor mange gæsteskuespillere fra House M.D vi kunne nævne. Vi nåede frem til at både Felicity, 24 timer, Prison Break, Lost, Carnivale, Dharma og Greg, Popular, Nip/tuck, Boston Legal, Heroes, Twin Peaks, Desperate Housewives, Once and again og Sex and the city har haft deres stjerner i Houses sygeseng gennem 3 sæsoner.

Da gæstestjernerne herefter begyndte at ebbe ud, tog vi med åbne arme imod Eva, der i forhold til samtaleemnerne dog kom en time for sent og skyndte sig at proklamere, at hun lige havde brugt to døgn på at se to sæsoner af føromtalte serie.

Vi satte kursen mod Cinemateket i Evas bil og inhalerede white russians bag DJ pulten og grinte af klammerter på dansegulvet. Efter 4 drinks, og en sang specielt dedikeret til mig, fik mine små, korte ben taget mod til sig og jeg begyndte så småt at danse bag min drink. Al falsk selvtillid, bragt på bane af Kahlua og vodka, blev dog hurtigt skudt ned, da en fyr fra dansegulvet kiggede på mig, smilede og rystede på hovedet, mens han gav mig elevatorblikket.

Nedslået parkerede jeg mig igen solidt bag DJ Pulten og skulede ud på den dansende forsamling, hvor en ny sport udfoldede sig. I korte træk gik den ud på, hvem der kunne danse tættest på Eva og røre ved hende. En fyr, der til forveksling lignede hovedpersonen i Napoleon Dynamite lavede endda en “uha-jeg-skal-strække-mig-og-mens-mine-arme-alligevel-er-her-kan -jeg-jo-ligeså-godt-lægge-armen-om-dig-skønjomfru”. Evas tolerencetærskel smuldrede, med samme hastighed som min selvtillid.

Vi forlod Cinemateket og Kylling i gode hænder. I min alkoholomtågede tilstand behærskede jeg mig dog i mit ønske om at lægge armen om Eva på vej ud, og prutte tunge af ungersvendene på dansegulvet.

SpamFighter holdt fest på Park og jeg lokkede Eva med løfter om, at der altid er Danseoff’s i Gayboys umiddelbare nærhed. I midnatssneen blev vi dog afvist i døren, af skudsikre dørmænd, der bedyrede at der var for mange mennesker. Min selvtillid nærmede sig med hastige skridt det absolutte nulpunkt. Når man ikke kan komme ind på Park, er næste stop altså en tilværelse tilbragt med chipskrummer ned af maven, mens man febrilsk forsøger at ringe ind til TvDanmarks Garito og få tilskud til bistandshjælpen.

Alle tanker om grønne look light 100 og Royal morgenpilsner, blev dog fejet af banen, da vi fra uventet kant, fik stukket vip-billetter i hånden og blev lukket ind. Denne gang måtte pruttetungen dog frem.

Vi var gået glip af Keld og Hilda på scenen. Jokeren var også lige fucket af. Men vi nåede at høre Natasja og gemte os i baren, med en gratisdrinks i hver hånd, mens scenen blev indtaget af Thomas Helmig Jam Jam. Her begynder min hukommelse at svigte mig og horrible småglimt tager over i stedet. Jeg husker, at love Eva noget om at jeg nok skal danse med hende, hvis der kommer Nik og Jay. Jeg husker drinks. Mange drinks. Jeg husker at vi spiser franske hotdogs og at en mand, skubber mig voldsomt til side, for at komme hen til Eva og grine bøvet af måden hun spiser den på. Jeg husker at en meget tyk mand, kredser om os, for at tage billeder af Eva med sin mobiltelefon. Jeg husker lyden af Nik og Jay. Åh, lyden af Nik og Jay. Jeg husker, at lave tilløb og udføre glidende knæindgang til dansegulvet Strickly-Ballroom-style. Jeg husker den skarpe smerte i mit knæ, da jeg dermed forvandlede det til en stor blålilla masse, på størrelse med en melon. Jeg husker at gøre det to gange mere. Jeg husker danceoffs. Jeg husker at ryste alle løsdele på min krop i voldelige spasmer. Jeg husker at ligge på jorden og lege Kenickie fra Grease. Jeg husker at drikke af en af tvillingernes sko. Jeg husker at bære rundt på den anden. Jeg husker dansegulvs-sneboldskamp. Jeg husker at registrere at Gayboy og hans dansemoves har indtaget scenen. Jeg husker bemærkningen: “og du undrer dig over, at jeg kalder ham Gayboy” falde, under et yderst intimt danseøjeblik mellem Gayboy, Thomas og Ricco. Jeg husker, at jeg helt uhæmmet fyldte alle mine lommer med SpamFighter-merchandise.

Jeg husker, at vi igen sidder i Evas bil. Jeg husker at skamme mig over, at Eva er pinligt ædru og har overværet alle førnævnte ting. Jeg husker at dukke op på Apparatet, for at hooke op med Kylling og co. igen. Jeg husker, at blive afvist, fordi stedet lukkede kl. 05.00. Jeg husker at dejse om på min sofa. Jeg husker mit tidligere løfte til mig selv om, at jeg aldrig skal drikke igen og jeg husker pludselig at faren fra American Dreams også har haft et gæstespot på House M.D.

Tømmermændene begyndte så småt at aftage i går aftes, men muskelsmerterne, knæskaden og skammen døjer jeg fortsat med. Alt i alt.: Intet nyt under midnatssolen.

Det hjælper altid på moralen, når man tænder sine skærme og opdager at éns kæreste har leget med éns wacomboard.

Jeg har i månedsvis – faktisk hele året, arbejdet på det helt ekstremt store projekt at skabe hul i kalenderen. Det er nu lykkedes og helvede fryser over, mens jeg har taget fri hele måneden. HAH! og FRYD! og alt det dér.

Har bestilt ikke mindre end 11 bøger på saxo.com og skal ellers bare rotere på sofaen derhjemme, som en anden fedladen grillkylling.

… og i øvrigt finde kilden til bananfluerne i mit hjem. Igen.

Så så man lige min non-blog være over 5 år gammel.

Forleden modtog jeg et opkald, fra min ældste nevø (jeg takker stadig Gud og den hellige treenighed for, at jeg nåede at slæbe en kæreste med til middagsbordet, før han gjorde). Familiens mænd og store knægte var ved at planlægge en mandetur og havde besluttet, at jeg som det eneste kvindelige familiemedlem, gerne måtte komme med.
Jeg blev så rørt, at jeg helt undlod at tjekke kalenderen, så på næste lørdag har jeg – ikke overraskende – overbooket og skal lægge ud med noget sumo-brydning og hernæst tonse rundt i mørket, til tecnobeats og laserskyde alle nevøer, der vover at nærme sig mit flags territorrie, for dernæst at springe storsvedende ind i en taxa, sidde ved hæklet dug og indhalere æbleskiver og med lynets hast, folde en musetrappe eller to med tøserne og straks derefter race ud på en GoCartbane og køre mig selv, og alle andre i nærheden halvt fordærvet. Med motorolie i blodet, direkte videre til sildebord og lune deller og hyggelig samtale – og så tilbage til knægtene til bowling og bajere.

Det kræver sin mand, at være et maskulint tøsebarn.

Når du lige har nægtet at dyrke sex med din kæreste, under en strømafbrydelse (for lets face it – det var mig, der ville spille Ludo), kommer der her en top 10 over ting, man ikke bør svare, når den kæreste, så spørger hvad man ønsker sig i Julegave:

1: “En nat med ham dér fra House“

2-9: Se ovenfor.

PS: Hvad er det i øvrigt med mig og prettyboys? Nu er Jesse Spencer godt nok, et par år ældre end jeg, men jeg ender op som semi-pædofil sugar-mama på mine gamle dage, sådan som jeg går efter dukkedrengene.

Intet kan tære på et parforhold, som en strømafbrydelse, når den ene part ikke gider dyrke sex og den anden ikke vil spille brætspil.

For lidt over en uge siden, stod jeg med lang tud nede ved cykelstativet og stirrede på mit nøglebundt, der ikke længere indeholdt min cykelnøgle.

Man træder altså ind i en hel ny og uudforsket verden af dovenskab, når man helt alvorligt overvejer at købe en ny cykel, for at slippe for besværet med at slæbe den gamle ned til en eller anden form for mand med en nedstryger.