Skrevet af Lone Sanco ● February 22, 2009
Dagens illustration til Katja’s klumme i BT. (mmm… gradients)

Jeg ved ikke, hvad historien handler om, da jeg ikke har modtaget klummen, blot en beskrivelse af hvad der skulle tegnes. Manden har ingen arme, så titlen er helt hjemmegjort :-)
Skrevet af Lone Sanco ● February 20, 2009
Bare fordi klokken er 2 om natten, bør du undersøge om der er rent faktisk befinder sig andre arbejdende sjæle på kontoret, inden du beslutter dig for at tisse for åben dør.
Heldigvis udeblev den store konfrontation, men det er stadig overordentligt pinligt at sidde halvanden meter fra den åbne dør og pludselig høre det pusle fra kontoret ved siden af.
Skrevet af Lone Sanco ● February 17, 2009
Adpepper har lavet en kampagne, som de reklamerer voldsomt for kaldet KønsKampen
I al sin enkelthed bliver det præsenteret som en IQ-test, hvor kvindernes resultater bliver målt op mod mændendes.
Når konkurrencen udløber, bliver en vinder af et gavekort på 15.000 kroner udtrukket på det vindende hold.
For at deltage, beder de dig indtaste fuldt navn, adresse, e-mail, fastnet telefonnummer og mobiltelefonnummer og tidspunkt hvor du helst træffes per telefon (Alle skal udfyldes).
Da jeg tidligere er kommet til at deltage i en af AdPeppers konkurrencer med min rigtige email og derefter er blevet spammet herfra og til helvede lige siden, fra alt lige fra webshops til bogklubber, tjekkede jeg lige hurtigt det meget lille link med betingelserne og fandt følgende perle:
Ja tak, jeg vil gerne deltage i undersøgelsen. Jeg har læst betingelserne for deltagelse og accepterer, at henvendelsen fra partnerne i undersøgelsen såsom Kristeligt Dagblad, Smartrespons Media, Statisten, Homeenter, Gyldendal Bogklubber, Lindhart & Ringhof, Benjamin Media, Opinionsland og DM Media A/S kan ske via brev, e-mail eller telefon. Jeg accepterer at modtage spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner, bøger, musik, film eller noget helt nyt fra Bonnier Publications A/S, Bonnier Publications International AS, Benjamin Publications AS via brev, e-mail, telefon, sms, mms og andre elektroniske medier.
Er du vanvittig, det er meget reklame man takker ja til at modtage.
Hvis du ikke synes det er så voldsomt, så lad mig lige nævne at eksempelvis Benjamin Media driver magasinerne: Costume, Woman, Cosmopolitan, Blog, M!, FHM, Arena, Bilmagasinet og Vmax og at Lindhart & Ringhof er et forlag, der ejer 6 andre forlag og 4 bogklubber, der alle kan kontakte dig direkte og forsøge at sælge dig et abbonnement, eller en bog til en billig penge, hvorefter du skal købe en masse dyre bøger og ellers byde RKI velkommen i dit liv. Præcis ligesom med HomeEnter, der dog specialiserer sig i Film frem for bøger nu også kan kontakte dig direkte. Dertil kommer at Smartrespons Media, Opinionsland og DM Media er services/virksomheder der sender dig mails (nogle af dem, flere gange om ugen), hvor de enten udfritter dig om dine vaner og videresælger informationerne til deres egne kunder, eller blot sender dig reklamer for deres kunder. Alle deres kunder. I al fremtid.
… Det gælder selvfølgelig også for AdPepper selv, der fungerer på samme måde.
Men AdPepper stopper ikke med at tjene penge på dig hér. Hvorfor ikke gøre det i selve quizzen?
Ud af ca. 70 spørgsmål er kun 10 af dem reelle spørgsmål, der bruges til at bedømme “KønsKampen”.
De resterende 60 spørgsmål omhandler dine vaner og interesser, (og en del af dem er deciderede reklamer, hvor du bliver spurgt om du vil modtage Kristeligt Dagblad i 3 måneder eller melde dig ind i en bogklub) hvilket AdPepper så videresælger til alle deres ovennævnte kunder, der derefter har ret til at kontakte dig direkte via brev, e-mail, telefon, sms, mms og andre elektroniske midler.
Så hele “KønsKampen” afgøres af de 10 spørgsmål.
10 fucking spørgsmål, lidt kode og et design er det eneste AdPepper rent faktisk har lavet, der giver DIG og ikke deres annoncører noget.
Og 2 af dem er forkerte.


Det er stille og roligt 20 procent af det reelle indhold.
For 3 uger siden, gjorde jeg dem opmærksom på problemet, ved at sende en mail til deres PR-afdeling, med de to screenshots vedhæftet:
Hey Drenge.
Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle kontakte hos jer, men jeg kiggede på jeres “Kønskamp”-kampagne, og følte at jeg burde gøre jer opmærksomme på, at der er fejl i 20 procent af de spørgsmål i stiller.
*langsom klapsalve*
Tillykke med det.
I øvrigt:
Der burde være mulighed for, at vælge at man ikke har et realkreditinstitut i spørgeskemaet.
Vi er faktisk nogen, der trillede ud af vores mødes nedre regioner med en stor, fed sølvske oppe i røven.Lone
Sjovt nok har de ikke svaret.
I morges tjekkede jeg sitet igen og opdagede, at de dog nok i hvert fald havde modtaget min mail, da de har ændret teksten i spørgsmålene, der nu fremstår korrekt:


Til sidst tjekkede jeg for sjov “de rigtige svar” og vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde:


Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, udover:
Kære AdPepper.
Jeg kan se, at I efter min mail d. 27 Januar har ændret teksten i de 2 spørgsmål i KønsKampen der var fejl i.
Selv tak i øvrigt og tak for jeres søde svar på min mail.
(Hvis I pt. ikke er i besiddelse af et sarkasmebarometer, kan jeg afsløre at vi dér var oppe på omkring en 11′er).Jeg skriver blot, for at gøre jer opmærksom på, at I til trods for I har ændret teksten i selve quizzen, så spørgsmålene nu giver mening, har glemt at rette dem på siden der viser de korrekte svar – og ikke nok med dét – så har I fandenfuckemig også glemt at fixe selve svaret, så folk STADIG får fejl for at svare korrekt på spørgsmålene.
Tillykke med det.
Jeg er i hvert fald dybt imponeret af den mængde af fail i på så kort tid har opbygget.Ærbødigst;
Jeres største Fan
Mon de svarer?
Skrevet af Lone Sanco ● February 17, 2009
Ganske få ting i verden, er mere forfærdelige end at gå ind i et rum og opdage sin kæreste lege med en hjemmelavet Nunchaku.
En af de ting, er at derefter opdage at den nye genbo også har set din granvoksne kæreste stå midt i stuen og flippe rundt med to paprør bundet sammen med malertape i over en halv time.
Skrevet af Lone Sanco ● February 17, 2009

Det nye Nonoba.com er endelig launchet.
Jeg har lavet wireframes til hele siden og selvfølgelig designet figurer.
Det har været en lang process, der startede for mange måneder siden og kontoret var i en hel måned plastret til med blyantstegninger og post-its, mens de non-visuelle bølger gik højt i timelange diskussioner om navigering og nye features.
Det nye design har en del af de ønskede features med allerede ved launch og derudover er der lavet plads til alle de idéer vi har på tapetet.
Jeg glæder mig.
Skrevet af Lone Sanco ● February 17, 2009
Illustration til Karins klumme i BT om hvordan kvinders nedre regioner tilsyneladende skrumper ind og dør lidt, hver gang en mand ønsker at dele regningen på første date.

Jeg lavede tegningen aftenen inden jeg tog på ferie til Den Dominikanske Republik med hele den pukkelryggede (prøv lige at koordinere 17 menneskers malariamedicin), men på grund af en korrupt mail modtog BT aldrig den trykbare udgave af tegningen og var nødsaget til at trykke klummen uden illustration.
Dog kunne de bruge det preview jeg havde medsendt til redaktøren i web-udgaven.
Skrevet af Lone Sanco ● February 7, 2009
Illustration til Tina’s klumme i BT om ny- og højtudviklet flyskræk, efter hun blev mor.

Skrevet af Lone Sanco ● January 28, 2009
Da jeg uploadede forrige tegning, ønskede jeg at dele en observation omkring tilblivelsen af den, men endte med at slette teksten og bare uploade den – muligvis af frygt for, at mine arbejdsgivere en dag skulle finde på at kigge med.
I dag modtog jeg et par kommentarer til tegningen på Tegnebordet.dk, hvor jeg også havde uploadet den og kom til at grine højt, af min egen beskrivelse af tegningen derinde, der står i voldsom kontrast til min spage beskrivelse af tegningen her på bloggen:
“Månen og andet lort jeg ikke fatter
Klummeillustration til BT.
Jeg kan faktisk ikke opsummere, hvad den handler om, da jeg nogle gange ikke får klummen at arbejde ud fra – bare en beskrivelse af, hvad de ønsker lavet. Dette var en af de gange – så jeg aner ikke, hvad fanden der foregår, udover at den rødhårede lige er blevet porket”
Da jeg sendte tegningen til godkendelse hos journalisten, var hendes ben mere blottet end nu, og kun én arm var synlig.
På grund af lidt dårlig planlægning fra både min og journalistens side blev vi ved med at forbigå hinanden på både e-mail og telefon og jeg skulle til et møde ude i byen og endte med at sende tegningen til opsætterne uden at have fået den 100 procent godkendt, og skrev en mail til journalisten om hvad jeg havde gjort, og hvorfor.
Da jeg vendte tilbage til min mail sent om aftenen, lå der ikke bare én men flere helt desperate mails fra journalisten, der gerne ville have lavet en rettelse mere, udover at dække benet mere til, hvilket jeg allerede havde gjort.
Hun ville have, at den anden arm eller hånd var synlig. Hun ville have den rettet. Det var vigtigt. Liv eller død. Hun ville have det rettet i sådan en grad, at hun havde cc’et hendes chef.
Den anden arm skulle være synlig, så der ikke var nogen tvivl om, at figuren på tegningen, der ifølge beskrivelsen jeg havde modtaget “lige havde fået sex”, ikke var igang med at onanere.
Mine damer og herrer. Jeg er ligeså overraskede som I – men det er hér kvindekønnet og -kampen er nået til;
Sex and the City generationen, med deres liberale syn på sex, med deres evindelige samtaler om sex, tanker om sex, blogs om sex, artikler, klummer, film, serier og romaner om sex… er ved at skide ned af det nybarberede ben og direkte ned i Manolo’en over at nogen måske kunne tro, at de lejlighedsvist kunne finde på at stikke den femfingrede ridder i egen makron.
Så ved vi da hvor vi står. I skrækdiaré til anklerne.
Et par fingre blev tilføjet og opsætterne blev sendt på overarbejde i 11. time – og personligt vil jeg aldrig kunne kigge på den tegning, uden jeg i mit evigt trodsige sind vil forestille mig hvordan de ekstra fingre er bare lidt… klistrede.
… og smile sageligt mod månen.
Skrevet af Lone Sanco ● January 25, 2009
Klummeillustration til Katja’s klumme i BT.

Skrevet af Lone Sanco ● January 25, 2009
Illustration til Karins klumme “Stakkels Mænd” i BT.
Ved aflevering vaklede jeg lidt mellem en farvet versus sort/hvid version, og endte med at sende den farveløse, hvortil jeg fortrød og forsøgte at snige farverne med ind, under tryk-deadlinen, men nåede det ikke.
Den farvede version hér – den anden kan ses på BT.

Skrevet af Lone Sanco ● January 5, 2009
I Oktober genbesøgte, min kæreste Gayboy og jeg New York, hvor vi denne gang slog os ned i en lejet lejlighed i det old school bøsseområde, Chelsea og brugte 10 dage på at udtræde vores gummisko, se præsidentkandidat-debatter på bøssebarer, bruge penge, slappe af og genåbne vore hjerter til den beskidte storby.
Som altid, måtte der en ekstra kuffert i brug, da der efter små to uger skulle pakkes til hjemrejsen.
For en gangs skyld, havde vi begge holdt os fra de nu 3 store Applestores på Manhattan, men i et svagt øjeblik lod jeg mig friste af et godt tilbud på et af de over 200.000 produkter, der er på lager hos de ortodokse jøder, med slangekrøller og lommeure hos B&H Photo på 9. Avenue.
I endnu et svagt øjeblik, valgte jeg at fortolde den, da vi landede i Kastrup.
Gayboy havde læst, at det kostede 10% af købsprisen, plus moms og mente i al sin visdom, at jeg, da jo havde købt den til virksomheden, kunne trække momsen fra og dermed slap med at betale omkring 1000 kr., for at få den lovligt ind i landet.
Tolderne kiggede på mig, med et blik jeg efterhånden har vænnet mig til – som om jeg var komplet idiot.
Vi tilbragte 2 timer i tolden.
Vi gik, med en regning på næsten 6.000 kr.
… Og en virksomhed, der nu er importregistreret.
Til gengæld havde jeg dette vidunder med mig – der næsten var både besværet og pengene værd:
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=CzZKTFwIXoE&hl=en&fs=1]
Skrevet af Lone Sanco ● January 5, 2009
Illustration til Karins klumme i BT, om ikke at være helt ung mere.

Skrevet af Lone Sanco ● December 31, 2008
Illustration til Karins klumme i BT’s Kun for Kvinder, hvor hun skriver om, hvordan hun fik hidset sig op i en grad, så blod, sved, tårer og spyt fløj om ørene på hende, så hvad mere passende, end en kvindelig Hulk?

Svigerfar, der har et sublimt øje for grafik og design, slog tilfældigt ud med hånden til et julearrangement, da han så tegningen i avisen og proklamerede, at det langt fra er hans favorit.
Lang tud til mig. Jeg synes nu, at hun blev meget skæg.
Skrevet af Lone Sanco ● December 31, 2008
Illustration til Katja’s klumme i BT.
Katja står til venstre på billedet. Hvis jeg fik min vilje, ville de to skønjomfruer have været fulde, ucharmerende og brægende ind i mikrofonen, men Katja ønskede, at de så lidt anstændige ud – så fuldskabet, må man gætte sig til :)

Selv er jeg ret tilfreds med baggrunden, selvom Kasper har mobbet mig med, at teksten er roteret ord-vis og ikke bogstav-vis.
Skrevet af Lone Sanco ● December 3, 2008
Der var gået cirka fire minutter – og i al den tid, havde jeg, fra mit skjul på sofaen godt set min kæreste kravle fra den ene ende af sengen til den anden i soveværelset, mens han viftede med armene og prøvede at få min opmærksomhed. Hans bryn var rynket og hans mund åbnede og lukkede sig meningsløst.
Lige nu, hang han med hele overkroppen udover sengekanten og hans arme bukkede og strakte sig i det internationale tegn for hjælp.
Få sekunder senere stod han i stuen, på stive ben og en svag lyd nåede nu mine ører, fra hans stadigt voldsomt gabende mund.
Jeg var, tilsyneladende imod hans vilje, med hjælp fra vores iPod Hifi, skruet op i de øverste lag, ved at skole ham i oldschool Metallica. Han havde, med indbygget forkølelse forsøgt at arbejde på sin laptop fra sengen og jeg havde lige investeret i “Master of Puppets” på Itunes.
Han brølede igen.
Jeg svarede med luftguitar.
Rendyrket frastødelse lyste ud af hans ansigt, mens han flåede min Iphone ud af anlægget og James Hetfield ynkede nu, fra den lille, indbyggede højtaler i telefonen og anlægget skrattede – en lyd, der for ham, må have lydt nogenlunde ligesom musikken han forsøgte at slippe af med – og mens han kastede telefonen ned på sofaen råbte han igen, hæs fra de tidligere forsøg og forkølelsen: “FORSVIND FRA MIT HJEM”.
I bagklogskabens klare lys, kan jeg kun undre mig over, hvad jeg mon havde forestillet mig at få ud af mit svar, som helt overrasket og spagt lød: “Men… Men den er fra 1986″.
Alle hans muskler var spændt til bristepunktet og han dirrede over hele kroppen, mens han stift, løftede sin arm ud til siden og strakte sin pegefinger i lige linie mod hoveddøren: “UD!!” brølede han igen.
Vi har været kærester i mere end 6 år, men heldigvis for ham i en periode hvor Metallica, blandt andet grundet Napster-sagen og et par lortealbums har været i bad standing i mit musikrepetoire. I forbindelse med udgivelsen af deres nye album, rodede jeg rundt på iTunes og genhørte et par af deres gamle klassikere og blev nostalgisk og overvandt mig selv.
Og som enhver god kæreste, ville jeg dele min kærlighed med ham.
Den var ikke tilnærmelsesvis gengældt, erfarede jeg få øjeblikke senere, da jeg havde søgt ly for vinteren på en nærliggende café, med metal i høretelefonerne og ventede på, at hans blodtryk skulle falde.
Fra nu af, bliver Metallica kategoriseret som en af de ting i et parforhold der er private.
Faktisk tror jeg gerne at han vil bytte “toiletbesøg for åben dør”, mod aldrig igen at skulle høre Lars Ulrich få en spasme på en lilletromme igen.
Jeg tror, jeg vil lade det komme an på en prøve.
Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Jeg har netop afsluttet en lille illustrationsopgave for TDC, hvor jeg udover nogle andre ting blandt andet skulle producere 3 biler.
Det har af en eller anden grund aldrig ligget helt til højrebenet at producere moderne befordingsmidler, så det var med tungen lige i munden jeg fik lavet disse tre, überafrundede små perler.
Jeg synes nu, at de blev ganske søde – og det synes kunden heldigvis også.

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Katja’s klumme, som jeg overhovedet ikke kan finde på bt.dk længere. De har altså noget nær jordens værste linkstruktur. Men så kan I jo i stedet blot nyde synet, af de yppige damer.

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Klummeillustration til BT – Karin undrer sig over, om der er andre rodehoveder derude. Jeg melder mig straks på banen!
Læs klummen her

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Klummeillustration til BT.
Karin er frustreret over at slave i køkkenet til middagsselskaber, blot for at opdage at samtlige af veninderne er på slankekur.
Jeg derimod er frustreret over ikke at kunne linke til klummen, da BT’s “Kun for kvinder”s tillæg på nettet er bygget af nederen og er fuld af blindgyder.

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
En af de første klummeillustrationer jeg lavede til BT. Katja, der læser ikeakataloger og drømmer om kærligheden.
Læs klummen her

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Tina’s klumme om, hvad mænd mon laver i byggemarkeder.
Læs klummen her
Jeg hyggede mig med at kreere Silvanman! Et væsen, der på ingen måde kan spores i min kæreste. Til gengæld kan jeg godt genkende mig selv i ham.

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Tinas klumme, om selvdiagnosticering via Netdoktor.
Læs klummen her
(Vi har alle været der. For et par uger siden, sendte jeg min kæreste et nedrigt blik, mens jeg med luften tyk af beskyldninger proklamerede: “Du har givet mig Fnat, dit svin”. En uge senere, slog min læge en høj latter op og sagde “Det dér? Det er fandeme helvedesild!” Jeg har senere gennemgået netdoktor minutiøst, for en mulighed for stadig at skyde skylden på min kæreste, uden held).

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Katja’s klumme i BT. Kan læses her

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Karins klumme i BT. Læs den her
Jeg kan godt li’ kaffestellet. Mon man kan få lavet sådan et til sig selv?

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Illustration til Tina’s klumme om Julens pres i BT, søndag d. 30 november, 2008. (klummen er endnu ikke lagt på deres website, så jeg kan ikke linke).

Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Klokken ca. 5 i morges skulle jeg lige rette et par ting på Lisen.dk, som min mor havde bedt mig om.
Jeg indsatte koden og tjekkede siden, for at se om det nu også fungerede efter hensigten.
Det gjorde det – men intet andet gjorde.
Halvdelen af navigationen i topbaren manglede, alle fonte var forkerte. Nogle for små, andre for store, de fleste i en forkert skriftstørrelse. Søgningen var forsvundet. Højremenuen rodede rundt midt på siden, venstremenuen var placeret alt for langt nede og selve indholdet brækkede sig ud over alle de grænser, der ellers burde være afsat for det.
Med panik i fingerspidserne, lavede jeg det klassiske fix, med at skynde at fjerne de to liniers kode jeg lige havde smidt ind, men fejlene forblev på siden, nu blot uden min nye tilføjelse.
Vel vidende, at min mor kunne stå op fra sin seng i Nordsjælland når som helst, og som det første tjekke webshoppen efter ordrer og lignende, vidste jeg at jeg arbejdede på lånt tid, før der ville vælte en panikslagen e-mail ind fra højre, så med hjertet i halsen og med mine halvpatetiske programmeringsevner i hånden, gav jeg mig metodisk til at gennemlæse hele koden og forsøge at holde styr på åbne og lukkede tags. (jeg afslører at der både var fingre og tæer i brug og at jeg sad og mumlede højt for mig selv, som en anden galning).
Alt så nogenlunde ud som det burde, indtil en stump kode pludselig stoppede midt i et linktag og derefter var der ingenting. Jeg kiggede på koden, og ned på mine fingre der stadig talte 3 åbne tags der manglede at blive lukket og kiggede tilbage på koden igen.
Mens de tre fingre på venstre hånd, fortsat strittede lige op i luften, forsøgte jeg at komme i tanke om, hvordan helvede jeg havde båret mig ad med at fjerne en stump kode, et helt andet sted, end dér hvor jeg indsatte noget.
Jeg færdiggjorde linktagget, lukkede de 3 andre, gemte og kiggede igen på siden. Ingen forandring.
Mere panisk end nogensinde før, begav jeg mig igen til at gennemlæse koden og tælle tagsne efter igen. Med tre fingre i luften, nåede jeg igen til linktagget… der stadig ikke var afsluttet. Det var de 3 andre tags heller ikke.
De tre udstrakte fingre på venstre hånd blev mødt af de resterende 2, der også rettede sig ud og jeg begyndte langsomt at klappe mine hænder sammen.
Flot Scannet.
En stående fucking klapsalve for Scannet.
Der er åbenbart et maximum antal karakterer, man må bruge i de dele af administrationsmodulet man selv kan indsætte kode – og hvis man overskrider det magiske antal, gør den ikke opmærksom på problemet.
Den lader dig pænt skrive al den kode du vil, men når du gemmer det, sletter den bare alle karakterer der kommer efter det sidste den godtager.
Altså, ikke på sådan en listig måde, at den gemmer koden og bare ikke viser eller godtager den – næh, den sletter det bare, hårdt og brutalt. Og hvis man så ikke har backet sin kode op lokalt, så kan man ellers i øvrigt bare starte fucking forfra.
Jeg reddede, hvad reddes kunne, men havde ikke lige energi eller evner til at starte helt forfra, så nu:
Lisen.dk, uden topnavigation og søgning. Tak Scannet.
Skrevet af Lone Sanco ● December 1, 2008
Mange webshops har konkurrencer, hvor man kan vinde gavekort, hvis man skriver sig op til deres nyhedsbrev, men jeg har altid synes det var så ærgeligt at deltage i for nemme konkurrencer, så i stedet lavede jeg sammen med Jonas et lille webspil, man kan vinde lodder i. Jo mere man spiller, desto større chance har man for at vinde lodtrækningerne – og det har altid virket mere fair på mig. Hvis folk derudover vil kunne lide at spille spillet, for spillets skyld (jeg er jo en casual gaming-nød og har en forkærlighed for åndsvage, lette flashspil) er det jo kun en bonus.

Og så skulle spillet bare smides på webshoppen.
Det viste sig ikke at være særlig svært, hvilket det heller ikke burde være. Men de testere jeg havde hvervet via MSN, begyndte at brokke sig over, at de midt i et spil blev smidt direkte til forsiden af shoppen i stedet for, at få lov til at afslutte spillet.
.. Og så begyndte det at dæmre for mig.
En mailkorrespondance jeg havde haft med udbyderen af webshoppen, Scannet for lidt over en måned siden.
Jeg havde arbejdet på shoppen og testet forskellige ting og havde en masse tabs åbne i min browser. Pludselig, uden varsel var alle tabsne gået til forsiden af shoppen. Jeg fandt i kildekoden en timeout kodet ind, som ikke tidligere havde været der. Hvis man ikke rører ved en side i mere end 15 minutter, går den direkte til forsiden. En feature jeg finder så hjernelam, at jeg har svært ved at beskrive det med ord. Både når jeg arbejder på min egen shop og kigger på andres. (Eksempelvis kan jeg godt lide, at gå ind i en kategori og åbne de produkter jeg synes ser interessante ud i tabs, så jeg i ro og mag kan gennemgå dem senere). Alt dette, havde en eller anden udvikler hos Scannet sat en permanent stopper for, med sin timeout-kode.
Da jeg oprindeligt spurgte til det, nægtede de at det eksisterede og jeg måtte droppe at forsøge at forklare det i telefonen, til deres supportere og i stedet sende en mail, hvor jeg også inkluderede kode-snippen og forklarede dem præcis hvordan den virkede og hvorfor.
Stadig benægtede de.
Igen måtte jeg insisistere.
Så anerkendte de dog, at den var der men kom med en kort forklaring om, at det var for at undgå at ordrer timede ud.
Jeg fremlagde – måske ikke helt venligt (jeg havde tidligere brugt udtrykket “Pikken i postkassen”) – muligheden for blot at have koden på selve betalingssiden, i stedet for på hele shoppen og fik kort at vide, at mit forslag var sendt videre til udviklingsafdelingen. Derfra hørte jeg aldrig mere til sagen og havde ikke tænkt yderligere over det, udover når det enkelte gange generede mig via surfing af Scannetshops.
Denne gang var problemet timeouten forvoldte dog mere alvorlig og jeg måtte igen til telefonen og forsøge at forklare problemet til deres supportere. Jeg blev ikke mødt med særlig stor forståelse for problematikken og endte med, hidsigt at smide røret på og finde nummeret til én højere oppe i det Scannet’ske hieraki og igen klage min nød.
Jeg blev bedt om at sende klagen skriftligt via e-mail og skære ud i pap præcis hvad problemet var – derudover fik jeg et par skuffende svar, på nogle af mine andre spørgsmål til systemet og dets fremtid. Efter endt samtale, sendte jeg en beskrivende mail med problemet, og væltede derefter, rasende ned af trapperne på kontoret for at dulme hadet med en kop kaffe.
Jeg rumsterede med kaffekopper og kaffekande, lidt voldsommere end kunne forventes og Chris bed heldigvis på tøse-krogen og spurgte hvorfor jeg var sur.
2 minutter senere havde han overwritet time-outen. De første 90 sekunder brugte han på at sige: “Hvad helvede er det for noget lort de har kodet?” og vantro scrolle op og ned igennem kildekoden og de sidste 30, brugte han på at løse problemet med ordene: “Det er fandeme ikke kønt, fordi de har lavet det så klamt, men nu virker det da”.
Jeg havde netop sat kaffekoppen op til læberne og sænkede den nu, mens jeg lænede frem mod skærmen og kiggede på kodesnippen Chris havde voldet ind. Jeg lod lettelsen og glæden sprede sig i mit system i et par sekunder, inden jeg igen genfandt vreden, rettede mig op og nærmest råbte ud i drenges kontor: “VAR DET BARE DÈT?”, hvorefter jeg vendte om på hælen, og med kaffen balancerende i hånden småløb op af trappen, mens jeg råbte: “NU GÅR JEG OP OG SENDER DEM ET BILLEDE AF EN PIK!”
Lidt senere tikkede følgende mesterværk ind til den højt-på-strå-medarbejder jeg tidligere havde talt med:

Scannet har siden hen genvundet et par point, da han svarede på mailen – helt kvæstet af grin og fortalte, at han havde videresendt den til alle i virksomheden.
Men sidst jeg tjekkede var problemet ikke løst andre steder, end hos mig – og koden er stadig lige lidt køn.
Skrevet af Lone Sanco ● November 22, 2008
Skrevet af Lone Sanco ● November 22, 2008
Jeg har fået en løbende opgave, hvor jeg hver uge skal illustrere en klumme i BT.
Sådan, helt ærligt har jeg aldrig været helt tryg ved at lave tryk og frygtede virkelig for at have sådan en løbende opgave, hvor jeg hver uge skal producere noget til en bestemt tid. Personligt har jeg altid haft det bedre med større opgaver, med løsere tøjler, men min ven Kim overtalte mig til at give det et forsøg. (Eller rettere, han sænkede sin kaffekop, kiggede opgivende på mig og sagde: “Ej, nu tager du dig kraftedeme sammen, Lone”).
Og det gjorde jeg så – og gør fortsat. Hver uge.




Her er de 4 frisører. Henholdsvis Vera Vandfald, Selvglade Signe, Tavse Trine & Efterretnings Ellen.
Jeg endte med at gå hen og blive svært glad for dem, faktisk.
Skrevet af Lone Sanco ● November 21, 2008
Welcome to Wordpress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!
The blog owner requires users to be logged in to be able to vote for this post.
Alternatively, if you do not have an account yet you can create one here.
Powered by Vote It Up
Sidste kommentarer