mush.dk

Efter en lang nat på kontoret trasker jeg hjemad. Klokken er halv otte om morgenen.
I går aftes, skød jeg en besked afsted angående noget Wordpress-hjælp til Lars, der tilsyneladende er A-menneske. Efter en hel nats stilhed, pinger svaret ind, præcis som jeg når hjem. Lars vil gerne ringe op og tale det igennem i telefonen.

Mens jeg forsigtigt låser døren bag mig og lister ind i den halvmørke lejlighed, sender jeg ham beskeden: “Jeg er i mikrolejlighed med sovende Gayboy – kan ikke tale i telefon nu, det ville vække ham. Ringer senere”.
Herefter lister jeg på musetå ind i soveværelset og dejser lydløst og udmattet om på sengen.

På trods af mit sneak-attack, har jeg tilsyneladende fået vækket Gayboy, der vil snakke.
Vi snakker.
Jeg gaber.
Han snakker.
Jeg sover.
Hans vækkeur ringer, hvilket jeg ikke hører, men han vækker mig til gengæld, for at gøre opmærksom på at han “nok skal stå op, næste gang det ringer”.
Næste gang, vågner vi begge.
Han står op, jeg døser hen igen, blot for at vågne ved, at han står ind over mig og spørger om jeg har sat et vækkeur til.
Efter en kort samtale glider jeg igen ind i søvnen.
Vågner ved at jeg modtager en SMS. Kan høre at Gayboy er på badeværelset, men døser hurtigt igen.
TV’et tændes, registrerer jeg. Tv2 fucking News eksploderer ud i lejligheden og hiver mig ud af drømmeland i et stykke tid.
Vågner, ved at Gayboy står over mig igen og spørger om han må bruge blenderen. Får vistnok sagt “Ja”, hvis bare han lover at holde op med at genere mig og går atter i koma.
Hvad jeg kun kan gætte på, er få minutter senere, bliver jeg igen vækket, ved at han har besluttet sig for at tage opvasken og efter at have tørret hvert eneste stykke bestik, dumper det ned i skuffen. KLONK-KLIRRR *20 sekunders pause* KLOON-KLIIR
Jeg roterer i mit dynefængsel og sandwicher mit hoved inde i hovedpuderne, under hele seancen og netop som jeg begynder at overveje et rovmord på opvaskeren få meter fra mig, starter det vækkeur på min telefon, jeg med fumlefinger åbenbart har fået sat, alt for mange timer for tidligt.

Mens jeg, med halvt lukkede øjne, kværker min mobiltelefon, registrerer jeg med glæde at Gayboy smækker bestikskuffen i køkkenet, så jeg lader mit raseri fare, lader hele ansigtet dumpe ned i hovedpuden og falder indenfor milisekunder i søvn igen.

… og så starter han blenderen.

Mens hele lejligheden vibrerer og motoren brøler og isklumperne klirrer og splintrer i deres glasfængsel, kvæler jeg et skrig, mens jeg sparker nyttesløst med benene og husker halv-tøse-tudende-af-total-opgivelse mig selv på, at jeg selv havde sagt, at han gerne måtte bruge den.
“Men” tænker jeg få minutter senere: “Næste gang, skal der altså indføres en klausul der hedder én gang! Det dér bøsserøvslort, med først at lave en smoothie og så bruge adskillige minutter på at smage den til, alt i mens din kærestes spændte muskler slipper deres tag i hende og hun igen luller til ro og lukker øjnerne, hvortil du så fucking starter blenderen igen, for at få smagsenheden til at gå op i en højere, larmende enighed tror jeg nok, på forhånd at du kan glemme alt om, unge mand”

Mens jeg ligger og overvejer, hvordan jeg skal kunne huske den smøre, næste gang han hiver mig ud af søvnens dybere lag, for at indgå en verbal kontrakt omkring blenderbrug i lejligheden, starter mit retarderede sat vækkeur igen, netop som Gayboy får sat sig til rette på foran Tv2 News og begynder at slupre morgenmaden i sig.

*klik*, *sluuuuurp*, *klik*, *sluuuurp*, *klik* *klik*, *sluuurp*, *klik*, *slurp*, *klik* *klik* *klikkediklik-klik*

“Hvis han hamrer skeen ned i skålen én gang mere” lover jeg mig selv, fra den puppe af fjer jeg har indrullet mig i, hvor kun ét, ondskabsfuldt stirrende øje stikker ud… “så…” .. “så…”

*PLIIIING*

*klik*, *slurp*, *klik*, *sluu..*
“Hov! Fik jeg lige en SMS?”
“Hvor er min telefon?”
“Jeg tror jeg fik en besked”
“Har du set min telefon?”

“DEN LIGGER 4 CENTIMETER FRA MIN FUCKING HOVEDPUDE!!!” skriger jeg lydløst til ham, mens det ondt stirrende øje, følger ham rundt i lejligheden, mens han tramper rundt og leder efter den.

Da han endelig lokaliserer den, ruller jeg mig demonstrativt om på den anden side og lader min totale udmattelse skylle ind over mig og forsøger at falde i søvn igen. Efter et par minutter, hvor kun Tv2 News larmer, sukker jeg dybt og lettet, lader et sageligt smil danse om mine læber og byder søvnen hjerteligt velkommen, mens mit hoved synker dybere ned i hovedpuden.

… Og så starter han blenderen igen.

Et par minutter senere, overvejer jeg om jeg er havnet i en af de cirkler af helvede, så ubeskriveligt grusomme, at Dante simpelthen ikke kunne finde ordrene.

*klik*, *sluuuuurp*, *klik*, *klik*, *sluurp*, *klik*, *slurp*, *klikke-klikke*, *slurp*

Og så flyder bægeret over, da det rigtige vækkeur begynder at ringe. Mine allokerede 2.5 timers søvn er opbrugte.

“FORSVIIIIIIIIIIIIIIIIND” brøler jeg direkte ned i hovedpuden mens min venstre arm fægter målløst rundt i luften, efter det larmende elektronik ved min side.

“Men… Jeg… skal lige.. tage opvasken…”

“UD!!!”

*megamopset* “Okay, men tager DU så opvasken?”

“UD!!!”

… og så trækker han det mest kællingede kort fra hele følelses-stakken.
Han bli’r såret.
Og så ligger man dér, med kone med klemte fint-følelser og er nødt til at sætte sig op og bruge al, tilbageværende hjernekapictet på at undskylde i ét væk.

“Undskyld, at jeg sagde det dér, det var også bare fordi.. at .. min egen.. telefon.. blev ved med at larme…” forsøger man sig med, mens Prinsessen tramper tøsefornærmet rundt i lejligheden og samler ting ned i sin håndtaske.

Og så er man nødt til, at svinge det ene ben udover sengekanten og dinglende af udmattelse forsøge at komme halvt på højkant, mens man strækker armen ud efter hvirvelvinden af skyldfølelse og trække trumfkortet … “Undskyld… Jeg… øh.. jeg… jeg elsker dig jo, for fanden?”

“Ja. I lige måde, husk opvasken” svæver køligt imod mig. Det sidste ord skæres over, af hoveddørens smækken.

Og så starter min dag.

Næste gang, Lars… så ringer du fandeme bare.

Nu vil jeg bruge dagen på at undlade at tage opvasken og sammensætte en playliste til i nat.