Posted by: Lone Sanco in: ● May 27, 2009
Jeg ville have tegnet et glas med salsa og skrevet nedenunder: “Our love is like salsa – you can’t handle the spicy stuff” og have sendt den til Gayboy, eftersom hans tårekanaler eksploderer med tsunami-agtig styrke, bare han kommer i nærheden af en chilipeber. Men tegningen blev simpelthen så fesen, at jeg var nødt til at droppe idéen og ændre teksten.

Posted by: Lone Sanco in: ● May 27, 2009
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Gayboy står op før jeg gør. Vi forsøgte i et par år et system med at han vækkede mig, om morgenen men i de sidste par år, har han nægtet ethvert ansvar for, at mit korpus bliver trillet rettidigt ud fra dynerne. Da jeg vågnede i dag og vaklede gennem lejligheden i min søgen efter noget koffeinholdigt, stødte jeg på min laptop, som jeg havde glemt at lukke ned.
Via messenger, havde han fra kontoret sendt mig følgende comic fra wecomic’en Cowbirds in love, medfulgt ordene: “Det er os!”
Og så står man dér, på morgentrætte ben, og forsøger at læse håndskriften med øjne, der ikke har vænnet sig til lyset og ved ikke om man skal grine eller græde.

Nu vil jeg gå ud og lave mig en kop kaffe, krydse fingre for at mælken stadig dur og totalt ignorere de madvarer, der med mug på toppen tigger om at blive smidt ud.
Denne gang ikke af dovenskab. Men af kærlighed.
Posted by: Lone Sanco in: ● May 18, 2009
På vej hjem fra kiosken i silende regn på Nørrebrogade, fangede en bevægelse, inde i en smal port mit blik. Jeg drejede hovedet og missede med øjnene. Havde efterladt mine briller derhjemme og er i mørket, blind som en muldvarp. En mandenumse stak ud imod mig og forsvandt ind i porten igen. Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg stoppede. Missede vantro med øjnene i mørket igen. Hvide baller blev større og mindre i mit synsfelt. Ud. Ind. Ud. Ind.
Regnen trommede på fortorvet, mens ellers var der helt stille. Jeg kiggede mig om, på det natteøde Nørrebro. Gik et par skridt videre. Stoppede igen. Kiggede tilbage.
Ud. Ind. Ud. Ind.
“Stikker han den ind af en brevsprække?”, spurgte jeg helt alvorligt mig selv, mens jeg smilede. Der var ingen partner at få øje på i mørket. Ingen arme omkring ham. Overvældet af nysgerrighed, tog jeg mig sammen, til igen at gå tættere på, mens jeg missede med øjnene og forsøgte at overvinde både regnen, mørket og stilheden.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg fik øje på en bevægelse bag ham, og rykkede endnu tættere på. Det var helt sikkert en pige. Jeg smilede – lettere skuffet over, at være gået glip af at se en mand dyrke sex med en brevsprække – og begyndte igen at tage de første skridt hjemad.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Hvorfor er de helt stille? Hvorfor har hun ikke armene om ham? Jeg stoppede.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg havde kun set hendes hår. Hvad nu, hvis han havde hånden, henover munden på hende? Hvad nu, hvis han truede hende med en kniv? Jeg vendte mig igen om.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg overvandt mig selv, til endnu engang at rykke lidt tættere på. Jeg strakte nakken og håbede de ekstra centimeter, ville gøre underværker for mit jammerlige nattesyn.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Store brøds bagside blokererede totalt for mit udsyn til den eventuelt ufrivillige partner, selvom jeg nu var så tæt på, at hans baller ville hamre ind i mig, hvis han pludselig besluttede sig for, at tage ekstra tilløb til et stød.
Ud. Ind. Ud. Ind.
Jeg tog et par dybe indåndinger. Ind. Ud. Ind. Ud og mandede mig op.
Ved du hvad, der ødelægger en hyggelig aften med ung lidenskab og udendørsorgasmer?
At en gennemblødt, nærsynet og lavstammet idiot, midt-coitus stikker hovedet henover skulderen på fyren, peger på pigebarnet med en halv liter Tuborg Squash og bræger: “HEY! ER DU OKAY?”
Hun stammede “Ja… Øh… Ja” og fyren vendte sig smilende om og forsikrede mig at alting var i orden, mens pigen nikkede. Min skam nåede nye højder. Jeg bakkede væk i regnen, mens jeg forsøgte at virke ung og hip, som om jeg også dyrker stående sex i gadedørsporte hele tiden og lod pladen hakke: “Cool. Cool. Det’ Cool. Cool. Cool nok. Cool… Cool… Ja.. Okay… Cool… Cool. Cool”. Gudhjælpemig om jeg ikke også forsøgte mig med et håndtegn.
Jeg var kommet baglæns, helt rundt om hjørnet mens jeg gentog mit mantra, før jeg – fuld af had til mig selv – fik vendt mig om og med nakken bøjet i skam, trak mig selv hjem igennem regnen.
Håndtegn.
Et fucking håndtegn, Lone.
Posted by: Lone Sanco in: ● May 14, 2009
Jeg føler mig overordnet charmerende, når jeg tager mig selv i at rode rundt i en skuffe efter nogle tilnærmelsesvis rene benklæder, kigge ned på mine cowboybukser, trække på skuldrene og tage på arbejde iført 75 gram Lurpak og ca. lige så meget denim.
Hvem er det, der lugter af Bacon i solen, spørger du?
Posted by: Lone Sanco in: ● May 14, 2009
For et par uger siden, da Gayboy og jeg passede min 3 årige nevø, Aksel faldt formiddagsvalget på hjemmelavede vafler.
Da vi ydermere havde besøg af en madkyndig, kiggede jeg kækt til, over skulderen mens hun smeltede smøret i en gryde og svingede det smeltede smør op over den usmeltede klump i midten, med et elegant håndsving.
Da jeg selv skulle gentage succes’en i dag, hældte jeg 75 gram smeltet smør, ned af mine egne bukseben og ned på de nyvaskede gulve.
Madretter jeg kan lave nu:
Vafler
Spejlæg
Knækbrød med ost på.
Spaghetti med kødsovs
Spaghetti med ketchup
I’m not even kidding.
Posted by: Lone Sanco in: ● May 14, 2009
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en overordentligt stor tv-serie fan, grænsende til det ekstremt nørdede, så da jeg forleden stødte på en festleg, der spillede op af min tv-fetich, var lykken stor.
I al sin enkelthed, lyder spørgsmålet: “Hvis du skulle opkalde dine genitalia efter et tv-show, hvilket skulle det så være?”
Her er et udpluk af svarene. Kom gerne på flere:
Posted by: Lone Sanco in: ● May 7, 2009
Nogle gange, kan jeg godt undre mig over, hvad der egentlig sker i mit hoved og mine hænder, når jeg bare lader dem passe sig selv på Wacomboardet.
Her er et resultat fra forleden, hvor jeg sad og så film ved siden af.

Posted by: Lone Sanco in: ● April 1, 2009
Jeg har af uforklarlige årsager, et latent talent for at lave ballondyr, opdagede jeg for nyligt da jeg faldt over en pose balloner på kontoret.
Gayboy fik en helikopter, et hjerte og en pikkemand og min kontormate Kasper modtog en flot hat med hund på toppen.

Posted by: Lone Sanco in: ● March 4, 2009
Bare fordi elevatoren på kontoret, er udstyret med et spejl, betyder det ikke nødvendigvis at det er en åben invitation til at inspicere din hud, på vej op til fjerde sal og stå i klemmeposition når dørene åbner, til skrækslagne bankansatte.
Posted by: Lone Sanco in: ● March 3, 2009
Efter at have indtaget en skuffende film på projektoren fra sengen, vendte Gayboy sig mod mig, under rulleteksterne og fortsatte:
“It’s all sucky in my head. Want to fucky in my bed?”
Posted by: Lone Sanco in: ● March 2, 2009
Min kæreste rullede i formiddags over til mig i sengen og hviskede: “Jeg har skrevet et digt til dig”.
Stadig døsig og i øvrigt dybt mistænkelig, åbnede jeg det ene øje og mumlede “mmmMm?”.
Han rømmede halsen, lagde kærligt sin hånd på min ryg og serenerede mig:
“Do you want to have intercourse..ocks… between the buttocks?”
Be still, my heart…ocks.
Posted by: Lone Sanco in: ● February 20, 2009
Bare fordi klokken er 2 om natten, bør du undersøge om der er rent faktisk befinder sig andre arbejdende sjæle på kontoret, inden du beslutter dig for at tisse for åben dør.
Heldigvis udeblev den store konfrontation, men det er stadig overordentligt pinligt at sidde halvanden meter fra den åbne dør og pludselig høre det pusle fra kontoret ved siden af.
Posted by: Lone Sanco in: ● February 17, 2009
Adpepper har lavet en kampagne, som de reklamerer voldsomt for kaldet KønsKampen
I al sin enkelthed bliver det præsenteret som en IQ-test, hvor kvindernes resultater bliver målt op mod mændendes.
Når konkurrencen udløber, bliver en vinder af et gavekort på 15.000 kroner udtrukket på det vindende hold.
For at deltage, beder de dig indtaste fuldt navn, adresse, e-mail, fastnet telefonnummer og mobiltelefonnummer og tidspunkt hvor du helst træffes per telefon (Alle skal udfyldes).
Da jeg tidligere er kommet til at deltage i en af AdPeppers konkurrencer med min rigtige email og derefter er blevet spammet herfra og til helvede lige siden, fra alt lige fra webshops til bogklubber, tjekkede jeg lige hurtigt det meget lille link med betingelserne og fandt følgende perle:
Ja tak, jeg vil gerne deltage i undersøgelsen. Jeg har læst betingelserne for deltagelse og accepterer, at henvendelsen fra partnerne i undersøgelsen såsom Kristeligt Dagblad, Smartrespons Media, Statisten, Homeenter, Gyldendal Bogklubber, Lindhart & Ringhof, Benjamin Media, Opinionsland og DM Media A/S kan ske via brev, e-mail eller telefon. Jeg accepterer at modtage spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner, bøger, musik, film eller noget helt nyt fra Bonnier Publications A/S, Bonnier Publications International AS, Benjamin Publications AS via brev, e-mail, telefon, sms, mms og andre elektroniske medier.
Er du vanvittig, det er meget reklame man takker ja til at modtage.
Hvis du ikke synes det er så voldsomt, så lad mig lige nævne at eksempelvis Benjamin Media driver magasinerne: Costume, Woman, Cosmopolitan, Blog, M!, FHM, Arena, Bilmagasinet og Vmax og at Lindhart & Ringhof er et forlag, der ejer 6 andre forlag og 4 bogklubber, der alle kan kontakte dig direkte og forsøge at sælge dig et abbonnement, eller en bog til en billig penge, hvorefter du skal købe en masse dyre bøger og ellers byde RKI velkommen i dit liv. Præcis ligesom med HomeEnter, der dog specialiserer sig i Film frem for bøger nu også kan kontakte dig direkte. Dertil kommer at Smartrespons Media, Opinionsland og DM Media er services/virksomheder der sender dig mails (nogle af dem, flere gange om ugen), hvor de enten udfritter dig om dine vaner og videresælger informationerne til deres egne kunder, eller blot sender dig reklamer for deres kunder. Alle deres kunder. I al fremtid.
… Det gælder selvfølgelig også for AdPepper selv, der fungerer på samme måde.
Men AdPepper stopper ikke med at tjene penge på dig hér. Hvorfor ikke gøre det i selve quizzen?
Ud af ca. 70 spørgsmål er kun 10 af dem reelle spørgsmål, der bruges til at bedømme “KønsKampen”.
De resterende 60 spørgsmål omhandler dine vaner og interesser, (og en del af dem er deciderede reklamer, hvor du bliver spurgt om du vil modtage Kristeligt Dagblad i 3 måneder eller melde dig ind i en bogklub) hvilket AdPepper så videresælger til alle deres ovennævnte kunder, der derefter har ret til at kontakte dig direkte via brev, e-mail, telefon, sms, mms og andre elektroniske midler.
Så hele “KønsKampen” afgøres af de 10 spørgsmål.
10 fucking spørgsmål, lidt kode og et design er det eneste AdPepper rent faktisk har lavet, der giver DIG og ikke deres annoncører noget.
Og 2 af dem er forkerte.


Det er stille og roligt 20 procent af det reelle indhold.
For 3 uger siden, gjorde jeg dem opmærksom på problemet, ved at sende en mail til deres PR-afdeling, med de to screenshots vedhæftet:
Hey Drenge.
Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle kontakte hos jer, men jeg kiggede på jeres “Kønskamp”-kampagne, og følte at jeg burde gøre jer opmærksomme på, at der er fejl i 20 procent af de spørgsmål i stiller.
*langsom klapsalve*
Tillykke med det.
I øvrigt:
Der burde være mulighed for, at vælge at man ikke har et realkreditinstitut i spørgeskemaet.
Vi er faktisk nogen, der trillede ud af vores mødes nedre regioner med en stor, fed sølvske oppe i røven.Lone
Sjovt nok har de ikke svaret.
I morges tjekkede jeg sitet igen og opdagede, at de dog nok i hvert fald havde modtaget min mail, da de har ændret teksten i spørgsmålene, der nu fremstår korrekt:


Til sidst tjekkede jeg for sjov “de rigtige svar” og vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde:


Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, udover:
Kære AdPepper.
Jeg kan se, at I efter min mail d. 27 Januar har ændret teksten i de 2 spørgsmål i KønsKampen der var fejl i.
Selv tak i øvrigt og tak for jeres søde svar på min mail.
(Hvis I pt. ikke er i besiddelse af et sarkasmebarometer, kan jeg afsløre at vi dér var oppe på omkring en 11′er).Jeg skriver blot, for at gøre jer opmærksom på, at I til trods for I har ændret teksten i selve quizzen, så spørgsmålene nu giver mening, har glemt at rette dem på siden der viser de korrekte svar – og ikke nok med dét – så har I fandenfuckemig også glemt at fixe selve svaret, så folk STADIG får fejl for at svare korrekt på spørgsmålene.
Tillykke med det.
Jeg er i hvert fald dybt imponeret af den mængde af fail i på så kort tid har opbygget.Ærbødigst;
Jeres største Fan
Mon de svarer?
Posted by: Lone Sanco in: ● February 17, 2009
Ganske få ting i verden, er mere forfærdelige end at gå ind i et rum og opdage sin kæreste lege med en hjemmelavet Nunchaku.
En af de ting, er at derefter opdage at den nye genbo også har set din granvoksne kæreste stå midt i stuen og flippe rundt med to paprør bundet sammen med malertape i over en halv time.
Posted by: Lone Sanco in: ● January 5, 2009
I Oktober genbesøgte, min kæreste Gayboy og jeg New York, hvor vi denne gang slog os ned i en lejet lejlighed i det old school bøsseområde, Chelsea og brugte 10 dage på at udtræde vores gummisko, se præsidentkandidat-debatter på bøssebarer, bruge penge, slappe af og genåbne vore hjerter til den beskidte storby.
Som altid, måtte der en ekstra kuffert i brug, da der efter små to uger skulle pakkes til hjemrejsen.
For en gangs skyld, havde vi begge holdt os fra de nu 3 store Applestores på Manhattan, men i et svagt øjeblik lod jeg mig friste af et godt tilbud på et af de over 200.000 produkter, der er på lager hos de ortodokse jøder, med slangekrøller og lommeure hos B&H Photo på 9. Avenue.
I endnu et svagt øjeblik, valgte jeg at fortolde den, da vi landede i Kastrup.
Gayboy havde læst, at det kostede 10% af købsprisen, plus moms og mente i al sin visdom, at jeg, da jo havde købt den til virksomheden, kunne trække momsen fra og dermed slap med at betale omkring 1000 kr., for at få den lovligt ind i landet.
Tolderne kiggede på mig, med et blik jeg efterhånden har vænnet mig til – som om jeg var komplet idiot.
Vi tilbragte 2 timer i tolden.
Vi gik, med en regning på næsten 6.000 kr.
… Og en virksomhed, der nu er importregistreret.
Til gengæld havde jeg dette vidunder med mig – der næsten var både besværet og pengene værd:
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=CzZKTFwIXoE&hl=en&fs=1]
Posted by: Lone Sanco in: ● December 3, 2008
Der var gået cirka fire minutter – og i al den tid, havde jeg, fra mit skjul på sofaen godt set min kæreste kravle fra den ene ende af sengen til den anden i soveværelset, mens han viftede med armene og prøvede at få min opmærksomhed. Hans bryn var rynket og hans mund åbnede og lukkede sig meningsløst.
Lige nu, hang han med hele overkroppen udover sengekanten og hans arme bukkede og strakte sig i det internationale tegn for hjælp.
Få sekunder senere stod han i stuen, på stive ben og en svag lyd nåede nu mine ører, fra hans stadigt voldsomt gabende mund.
Jeg var, tilsyneladende imod hans vilje, med hjælp fra vores iPod Hifi, skruet op i de øverste lag, ved at skole ham i oldschool Metallica. Han havde, med indbygget forkølelse forsøgt at arbejde på sin laptop fra sengen og jeg havde lige investeret i “Master of Puppets” på Itunes.
Han brølede igen.
Jeg svarede med luftguitar.
Rendyrket frastødelse lyste ud af hans ansigt, mens han flåede min Iphone ud af anlægget og James Hetfield ynkede nu, fra den lille, indbyggede højtaler i telefonen og anlægget skrattede – en lyd, der for ham, må have lydt nogenlunde ligesom musikken han forsøgte at slippe af med – og mens han kastede telefonen ned på sofaen råbte han igen, hæs fra de tidligere forsøg og forkølelsen: “FORSVIND FRA MIT HJEM”.
I bagklogskabens klare lys, kan jeg kun undre mig over, hvad jeg mon havde forestillet mig at få ud af mit svar, som helt overrasket og spagt lød: “Men… Men den er fra 1986″.
Alle hans muskler var spændt til bristepunktet og han dirrede over hele kroppen, mens han stift, løftede sin arm ud til siden og strakte sin pegefinger i lige linie mod hoveddøren: “UD!!” brølede han igen.
Vi har været kærester i mere end 6 år, men heldigvis for ham i en periode hvor Metallica, blandt andet grundet Napster-sagen og et par lortealbums har været i bad standing i mit musikrepetoire. I forbindelse med udgivelsen af deres nye album, rodede jeg rundt på iTunes og genhørte et par af deres gamle klassikere og blev nostalgisk og overvandt mig selv.
Og som enhver god kæreste, ville jeg dele min kærlighed med ham.
Den var ikke tilnærmelsesvis gengældt, erfarede jeg få øjeblikke senere, da jeg havde søgt ly for vinteren på en nærliggende café, med metal i høretelefonerne og ventede på, at hans blodtryk skulle falde.
Fra nu af, bliver Metallica kategoriseret som en af de ting i et parforhold der er private.
Faktisk tror jeg gerne at han vil bytte “toiletbesøg for åben dør”, mod aldrig igen at skulle høre Lars Ulrich få en spasme på en lilletromme igen.
Jeg tror, jeg vil lade det komme an på en prøve.
Posted by: Lone Sanco in: ● November 22, 2008
The blog owner requires users to be logged in to be able to vote for this post.
Alternatively, if you do not have an account yet you can create one here.
Powered by Vote It Up
Sidste kommentarer